|
|
|
USA USA har i flere århundreder tiltrukket mange europæere som en magnet. USA er mulighedernes land. Her kan Det vilde Vesten opleves i Rocky Mountains, store nationalparker som f.eks. Yellowstone og Grand Canyon med gejsere, svovlkilder og varme kilder, og bævere, elge, ulve, bison og bjørne lever vildt i naturen. Her er endeløs ørken med kæmpe kaktusser og spøgelsesbyer, hvor der for godt 50 år siden levede guldgravere. I Colorado kan du opleve ruiner og forladte bopladser fra indianerne, og i Arizona, New Mexico og Utah var Anvajo-, Apache- og Pueblo-indianerne de første, som bosatte sig her. Men USA er ikke kun storslået natur. På østkysten ligger millionbyer som Boston, Washington D.C. og New York med verdens højeste skyskrabere, og Florida med subtropisk/tropisk klima og kilometervis af hvide strande er et sandt eldorado for udøvere af alle former for vandsport. Fort Lauderdale kaldes med sine 270 km sejlbare kanaler Amerikas Venedig. I Californien på vestkysten ved Stillehavet ligger Los Angeles med filmbyen Hollywood, hvor verdens filmberømtheder har sat deres fingeraftryk i cementen uden for Man´s Chinese Theatre, og kun en god halv times kørsel derfra ligger det mondæne Santa Monica med de mange lækre strande. Hawaii, som består af over hundrede øer, er det mest populære feriemål for turister fra hele verden. Her er en overvældende naturskønhed med knejsende bjerge, vidunderlige strande, imponerende vulkaner, brusende vandfald, sukkerrørsmarker og ananasplantager. Verdens bedste golfbaner ligger på Hawaii. |
|
| Klik på den ønskede by. |