|
Bundgård Rejsers flagskib er sprogrejser af høj kvalitet for både børn, unge, voksne og ældre hele året rundt.
Vi samarbejder med de bedste, internationalt anerkendte sprogskoler i verden med erfarne lærere fra det pågældende land. Klik på rejsemål i menuen og tag en rundtur i verden og se, i hvilke lande og byer vi tilbyder sprogophold. Klik på den ønskede by og du vil se
nogle priseksempler på et sprogophold i netop denne by. Der findes mange
forskellige kursustyper, mange flere end du kan se på vores hjemmeside,
så ring eller skriv og fortæl os om dine ønsker, så forsøger vi at
opfylde dem. Du kan vælge kurser med få eller mange undervisningstimer,
og du kan blive undervist på hold med mange kursister og med få, du kan
endda vælge enetimer. Vi arrangerer hele din sprogrejse med undervisning, indkvartering, rejse og forsikringer. Ønsker du ikke at købe hele sprogrejsen, men f.eks. kun kurset, kan også dette lade sig gøre. Du kan vælge et meget intensivt sprogkursus med mange undervisningstimer, eller du kan kombinere sprogindlæring med dine interesser og måske sightseeing og udflugter. Sprogskolerne tilbyder mange spændende aktiviteter. Et
sprogkursus kan kombineres med dine interesser, f.eks. sprog og golf,
sprog og dans, sprog og madlavning og meget mere. I Østrig kan du f.eks. i Kitzbühel, som er kendt for
Hahnenkammrennen, gå på sprogskole om formiddagen og stå på ski om eftermiddagen.
Kursuslængde:
Kurserne varer typisk fra to til flere uger eller måneder. Et sprogkursus kan
vare helt op til et år. Kun få skoler tilbyder kurser af kun en uges
varighed, med mindre det drejer sig om et intensivt kursus med enetimer. Forretningsmanden/kvinden,
der måske kun kan afse nogle få dage til et sprogkursus, kan tage et intensivt sprogkursus
med enetimer, hvor kursisten bestemmer indholdet af kurset. Kurset kan
foregå på en sprogskole eller i lærerens hjem. Flere lærere tilbyder
kursister undervisning, kost og logi i deres hjem, så også fritiden
deles med læreren. Det kan være en fordel for kursister, der skal lære
sprog over kort tid.
Målgrupper og tidspunkter for kurserne:
Året rundt arrangeres individuelle sprogrejser for voksne fra 18 år og
opefter, hvor nye kurser starter hver eller hveranden mandag. Der er ingen øvre aldersgrænse.
Mange sprogskoler optager også året rundt kursister på 16 og 17 år.
Flere og flere sprogskoler tilbyder på fastlagte datoer voksne over 50
år nogle helt specielle sprog- og kulturophold
, hvor de kulturelle aktiviteter vægtes lige så højt som
sprogundervisningen. Ældre kursister kan naturligvis hele året rundt
deltage i alle typer kurser. Der undervises på alle niveauer fra begyndere til øvede,
og kursister med meget højt har på fastlagte datoer mulighed for at afslutte et sprogophold med en international anerkendt
eksamen, f.eks. en IELTS eller Cambridge eksamen på engelsk, en DELF
eksamen på fransk og en DELE eksamen på spansk. I sommerferien arrangeres
sprogkurser for sproglærere, hvortil der kan søges tilskud gennem
Comenius. Det kan være et generelt sprogkursus for lærere, der ønsker
at forbedre deres sprogkundskaber, eller det kan være et metodisk kursus med lærere fra andre lande,
hvor der udveksles ideer og erfaringer.
Børn og unge:
I sommerferien
arrangerer vi 2, 3 og 4 ugers sprogrejser med rejseleder til England, Malta, Frankrig, Spanien og Tyskland for
aldersgrupperne 12 - 18 år og 18 - 26 år, og for dem, der vil rejse på
egen hånd arrangeres sprogrejser til mange flere lande, herunder USA,
Australien og New Zealand. Vi arrangerer rejse og ophold og eventuel afhentning i lufthavnen ved ankomsten til
udlandet, og vi tegner de nødvendige forsikringer. I sommerferien arrangeres også Summercamps for børn og unge i alderen 10 - 16 år, hvor man har mulighed for at kombinere sprogindlæring med sin yndlingssport eller hobby.
I påskeferien og efterårsferien (uge 42) arrangeres sprogrejser af kun
en eller to ugers varighed.
Familier:
I skoleferierne arrangeres sprogrejser for familier. Det kan være forældre eller bedsteforældre, der rejser på sprogrejse med deres børn, hvor de unge går på juniorkursus med jævnaldrende, og de voksne bliver undervist på voksenhold. Nogle familier bor sammen og har aftenerne sammen, hvor de kan hygge sig og tale om dagens oplevelser, mens andre familier vælger at bo hver for sig og mødes engang imellem ude i byen.
Grupper:
Året rundt arrangeres sprogrejser for større og mindre grupper, f.eks. skoleklasser, firmaer og interessegrupper (golf-, vin-,
gastromomi-, danse-, tegne og maleinteresserede) til favorable priser til alle de lande, som er nævnt under punktet rejsemål i menuen. Vi fremsender gerne tilbud til grupper på 5, 10 eller mange flere deltagere.
Voksne over 50 år:
Forår, sommer og efterår samt jul og nytår arrangeres specielle sprog- og kulturophold for voksne over 50 år, hvor sprogundervisning og kulturelle aktiviteter vægtes lige højt. Klik på 50+ i menuen.
Året rundt arrangeres sprogophold i lærerens hjem. Det er her muligt at få intensiv eneundervisning og eventuelt også lære sproget gennem sin hobby. Det kan være madlavning sammen med sin sproglærer, at spille golf med sin lærer, male, spille musik og meget mere. Disse sprogophold kan vare fra 3 dage til en eller flere uger.
|
|
 |